INTERVIEW

Georg Baum (GB) interviewer Grete Siegler (GS) om værkerne til 'MAMA', en udstilling i Galleri Nybro august 2008

GS: Hej Georg, det er dejligt at se dig igen.

GB: Tak, i lige måde. Sidst jeg var her, var du i gang med at udskille gult. Hvad går du nu og laver.

GS: Værker til den næste udstilling selvfølgelig. Jeg har været i Marokko. Marrakesh er skøn. På den store plads Djemaa El Fna, midt i denne gammelrosa by med de 1001 forskellige døre, kan du fra tidlig morgen møde slangetæmmere, historiefortællere, musikanter, spåmænd, fakirer, små småkagesælgende piger, hennategnere. Mængden af mennesker tiltager i løbet af dagen og ved mørkets frembrud damper det fra de store madtelte, hvor fårehovederne bliver linet op og der tilbydes stærk myntete med en sukkermængde, der slår alle vestlige kalorietabeller omkuld. Jeg vandrede otte dage i ørkenen ved Zagora. Fra solopgang til solnedgang i kamelernes fodspor. Jeg blev selv en kamel. Kunne gå i dagevis uden at blive træt. Hjemme igen i DK prøvede jeg at male den hede ørken og de kolde millioner af nattestjerner, men det ville ikke ud, det ville blive i mit indre, så der blev kun noget forpjusket grønt kaktusagtigt tilbage på de her lærreder efter at jeg smurte dem over med lakfarve.

Nej hvor jeg snakker. Hvorfor bremser du mig ikke?

GB: Jeg tror, jeg var på vej til Marokko.

GS: Nå. Men så kunne jeg se, at disse store lakflader gerne ville have selskab og jeg tilbød dem nogle udklip og fotos, som de tog imod med kyshånd. Så dukkede der pludselig et gammelt korsstingsmønster op, da jeg rodede i mine gemmer. Det mindede mig om de smukke hennamønstre som kvinderne får tegnet på huden ved særlige lejligheder. F.eks. når de skal giftes. Så må de sidde i timevis og få tegnet indviklede mønstre på hænder og fødder. Deres tålmodighed skulle prøves, fik jeg at vide. Mine værker ville også gerne pyntes, så jeg begyndte og kom til at tænke på Jonna, en fantastisk dygtig maler, der har tålmodighed til at forvandle ubemærkede facader og bygninger til universaliteter. Jeg satte korssting på lærrederne. F.eks. på ”Childhood in the Strawberry Field”, barnet og en jordbærillustration fra et gammelt konversationsleksikon fra 1935 blev indrammet af en bort som et stakit. Hej George, hvor er du henne? GB: Jeg kigger på din stak af tegninger. GS: Skulle du ikke interviewe mig?

GB: Jo, jo. Det går da meget godt. Fortæl om tegningerne.

GS: Ja, jeg besluttede at beholde min Udstillingstitel: MA-MA. Som i stedet for at betyde Marroko-Marrakesh, nu blev fyldt med mama, det moderlige kvindelige. Jeg tegnede nogle af de mange børn, jeg havde set i mit lange liv på brevpapir, som jeg havde gemt i en generation. Og jeg takker fordi jeg stadig lever, nu hvor mange af mine medsøstre allerede er døde af altædende celler i de kvindelige organer.

GB: Stop lige, skal det med. Så gammel er du da heller ikke.

GS: Liv og død hænger sammen. Selvfølgelig skal det med.Det har ingen fortilfælde i kunsthistorien. Alle mellemrum er snart fyldt op med kunst. Har du ikke set det?

GB: Stop. Skal vi ikke lave noget andet?

GS: Jo, kom og få en jordbærmad med honning.

GB: Her lugter nymalet?

GS: Det er mine sommerkogler.

GB: Dine hvad?

GS: I juni falder fyrrekoglerne ned. Jeg kom til at tænke på december, som er den dejligste årstid med julen. Så tænkte jeg, at koglerne lige så godt kunne bruges om sommeren hvor de falder ned, de er altså sommerfrugter. De er blevet malet lyserøde og dufter endnu af ikke helt tør oliemaling. Nu får vi se om de slår an!!!

Opskrift på jordbærmad: En skive tykt håndskåret Pumpernikkelrugbrød fra Aurion smøres med et lag ’Uganda Honey’ ( Uganda’s Honey, one of the world’s best known organic honeys. It aids retention, migraines, stress, heart problems, Ulcers, e.f.c.). Herpå lægges halve jordbær fra The Strawberry Field.